Traditionen med Skt. Hans på Billebakken er blevet en hyggelig fast begivenhed i Alling
Med den forbavsende flotte udsigt ned over hele Alling By og det smukke landskab bagved kan man næsten ikke finde mere idyllisk sted at sætte sin fod.
Billerne sørger for varmt vand til kaffe og te og ofte er der kage.
Dette år bød desuden på en fejende flot båltale af Anne Bille på fornemme versefødder.
I Ry på Skimminghøj delte Nils Hougård også ud af kommentarer til nær og fjern pr. vers, og selv om de to næppe havde aftalt det, gjorde Anne Bille det samme i Alling, med focus især på landsbyens nærhed og livskvaliteten i det nære samfund
Her gengiver vi Anne Billes båltale:
En hyldest til Alling
Her for oven ser man det hele så klart,
og der er ingen tvivl, i Alling er det bare rart.
Side om side bor vi ca. 200 mand,
lige fra lille Lullu til Gudrun der stadig det hele kan.
Husene ligger blandet både store og små,
i alle farver og faconer, det kan sagtens gå.
Det kan måske virke lidt rodet og firnuligt,
med her er altså bare helt naturligt.
Nye huse skyder op og det er et dejligt syn,
men mon de der familien Holst, er ved at indtage byen….?
Jeg vil faktisk både påstå og mene,
at i Alling føler man sig aldrig alene.
På kryds og tværs er der knyttet bånd,
og der er altid en hjælpende hånd.
Majbritt hun værner om os alle, ja især vores børn,
hvor er det dejligt at hun som formand tager sin tørn.
Man kan godt føle, at vi sådan set det hele kan,
vi har både murer og tømre og vvs mand.
Hos psykologen kan vi igen finde den rette gænge,
og vi kan få hjælp til at styre firma og penge.
Bente kan lave mad og Hanne kan strikke en trøje,
og måske kan Kasper hjælpe, hvis der med kroppen er lidt døje.
Der er nok af kunstnere til at gælde øjet,
og Majbritt og Vagn kan gøre enhver haveejer fornøjet.
Det myldre med pædagoger og Mark kan lave lyd og musik,
at bo i Alling det er ren logik.
Vi kan poste et brev og købe kartofler og marmelade,
og nu får vi cykelsti, så alle er glade.
Centralt i byen har vi også fået en tankstation……..
Ja vi har faktisk vores helt egen bastion.
Lige i midten ligger beboerhuset som samlingspunkt,
og arbejdet med det har været langt og tungt.
Ildsjæle som Egon og Leif og mange mange fler´
har lagt et fantastisk stykke arbejde her.
Jeg tør godt mindst en halv million at væde
på at det for os alle, er blevet en uvurderlig glæde.
Beboerhuset danner liv og grobund
for at vi til fællesspisning kan gnave os glad og rund.
Der skal være kunst cafe og hygge til jul,
og en koncert med Dissing er da okay cool.
Her er mulighed for møder og fester,
og vi låner det privat til glade gæster.
Kirken må vi heller ikke glemme,
her kan vi nemlig både kultur og historie og ånd fornemme.
Og hvor er det godt at vide, at den dag vi ikke ånder mer,
kan vi stadig blive her hvor det hele sker.
Det hænder at der mellem folk opstår en uenighed
og man kan blive både sur, skuffet og vred.
Ting og tanker bliver heldigvis sagt,
og så må vi sammen finde byens takt.
Problemer skal ikke vokse nede i maven,
så er det altså bedre med en god diskussion i beboerhuset eller haven.
Til slut har vi noget som er helt forrygende og som virkelig dur,
og det da vores pragtfulde natur.
Sø, hede, eng dal ,og bakke
jeg bliver blød om hjertet ,og kan bare himlen takke.
Ved Alling er dog det allermest geniale,
at der er plads til alle os originale.
Alle os der ikke lige går med strømmen,
men bliver i håbet og forfølger drømmen.
nej i Alling brænder vi ikke skæve eksistenser og hekse af,
dem vil vi faktisk hellere være nogle flere af.
Forskellighed, rummelighed og mangfoldighed det giver sin egen harmoni,
og det føles rigtig godt både uden på og inden i.
Alling er og bliver verdens bedste centrum
dermed basta, slut, finale og punktum.
Billes banale børnerim