Arrangementer

  • Julefrokost
  • Lørdag den 24. november kl. 18.30 Årets kulinariske oplevelse. Alle medbringer hver deres ret til det f
  • Læs mere »
  • Bob and the Greyhounds
  • Lørdag den 17.  november kl. 20.00. Så får vi endnu engang lov til at komme til gratis koncert med de dygtige ama
  • Læs mere »
  • CHRISTENSEN og KANNE
  • Folk-aften. Fredag den 2. november kl. 21.oo til ca. 23.00. Dørene åbner kl. 20.00. Entre 150 kr. Forsalg Ry MC-udstyr
  • Læs mere »
  • Ceilidh – Barn Dance
  • Lørdag den 6. oktober kl. 19.00 - 23.00. Ceil
  • Læs mere »

Skt. Hans 2013

Endnu engang blev det til en festlig Skt. Hansaften på Billebakken. Vi bringer her med lidt forsinkelse båltalen fra Jan Fournais Langschwager  og et par af hans billeder fra en aften med fornemt udsyn og flotte skyformationer.

 foto4  foto3

 

Båltale – Sankt Hans 2013, Alling

Der blev sidste år til båltalen læst et brev højt rettet til vores uddannelsesminister. Det kunne være nærliggende for mig som kommende praktiserende læge, at have skrevet endnu et brev, til en anden minister, men det vil jeg undlade at gøre… Eller forsøge at gøre. I stdet vil jeg holde en tale om… ”afstande”

 

Begrebet ”Afstand.”

Er iflg den danske orbog defineret således:

”En rumlig udstrækning der adskiller to punkter, linjer eller flader, målt som længden af en linje eller rute mellem dem”

Det drejer sig altså om et fysisk begreb, der i præcise termer beskriver distancen mellem to objekter.

Det er et begreb, som jeg igennem de sidste par år, har tænkt meget på, idet vi jo er flyttet så meget rundt og nogle af mine nære venner er flyttet meget langt væk, f.eks. min gode ven Svend, der er flyttet til Umeå i nordsverige. Der er ganske langt til Umeo, så langt, at jeg faktisk ikke har besøgt ham endnu.

Når vi taler om afstand, taler vi altså også om relative afstande, at noget kan være tættere på, eller længere borte. Vi kan altså også bruge afstande til at sammenligne med.

 

F.eks. kunne man sige, ”jeg bor langt fra min gode ven Svend i nordsverige. ” Det er jo ganske givet rigtigt nok og indiskutabelt.

Man kan også sige, ”jeg bor læt på min nabo i lejligheden ved siden af.”

Da har man et indtryk af at afstanden er meget kort.

Altså bor jeg meget ”tættere” på min nabo end på Svend.

 

Vi bruger dog også begrebet ”afstand” i en anden facon, nemlig når vi beskriver tilhørsforhold.

Som beksrevet ovenfor kan der næppe være tvivl om, at jeg bor langt tættere på min nabo, end på min ven Svend i Nordsverige. Men ændrer man lidt på ordlyden og siger, ”jeg ER tættere på min nabo i lejligheden ved siden af, end min ven Svend i Nordsverige”, så betyder det pludselig noget helt andet… og så er udsagnet også blevet falsk i øvrigt.

Jeg har aldrig i min tid i diverse lejligheder i Århus været særligt ”tæt” på min nære naboer.

Heller ikke, da vi købte hus i et parcelhuskvarter med mange rare mennesker, følte jeg at vi var ”tæt” på disse folk, selvom vi sludrede lidt hver dag og boede stort set dør om dør.

Derimod var min familie og gode venner meget ”tættere” på mig følelsesmæssigt og langt oftere i mine tanker.

 

Det samme kan gøre sig gældende med andre begreber. F.eks tid.

Jeg tænkte, da jeg var barn at der var langt tid til juleaften, når vi havde 1. december. Ja den 24. i sig selv kunne vare en evighed. Senere tænkte jeg, at der går mange år, før jeg får børn. DER var lang tid til… Nu er Ask 8 og vokser snart Maria over hovedet.

Vi måler altså også vores tid i afstande og relaterer det til de oplevelser vi har haft og vægter derefter om noget er lang tid, eller kort tid.

På en måde føles tid der strækker sig foran os, oftest længere end tid vi har bag os.

 

Begivenheder der sker i nær og fjern, kan ud over deres geografisk afstand også med sig bære en følelse af nærhed, hvor hændelserne føles tæt på, fordi de betyder noget for os. De kan også føles fjerne og ligegyldige, fordi vi ikke kæder dem sammen med os selv. Igen en ”afstand” der ikke helt er dækket af ordbogen.

Således rykkede Afghanistan pludselig noget tættere på, da det gik op for mig at en af mine gamle venner, arbejdede dernede som minerydder!

Et andet eksempel er det der sker på Christiansborg. Det må jeg nok indrømme, at jeg altid har følt mig fuldstændig uforbundet til. Ja faktisk altid været træt af at skulle trækkes med så mange floskler og historier om politik, der jo virkelig ikke angik mig. Det var alt for fjernt fra min verden.

Jeg må sige at være blevet inhentet af virkeligeheden. Det politiske liv har ”halet ind på mig”, er ”kommet tættere på” er blevet mere nærværende.

 

Indtil videre kan udtrykket ”afstand” altså både dække afstande i tid, rum, følelser og værdier og sikkert meget andet.

 

 

”Afstand” er altså derfor en sjov størrelse. Kan vi overhovedet finde ud af bruge det korrekt?

Kan medierne sige at de befinder sig i ”den rette afstand”, på alle tænkelige måder, når de dækker en historie og bringer den ud til folket. Har de den korrekte tidsfornemmelse? Den rette timing? Har de den rette afstand til det der foregår til både at overskue en sag, men også studere detaljerne. Føler de sig vedkommende nok, til at dække det ærligt og redeligt og bringe det den lange afstand fra deres software ud til vore øjne? Det føles ikke altid sådan.

Det samme har jeg også lyst til at spørge politikerene om, nu hvor de er kommet tættere på.

 

 

Hvor vil jeg så hen med denne snak om afstand.

Jeg vil egentlig gerne helt tæt på, hen til mig selv og min familie.

Jeg har i løbet af det sidste år oplevet at de forskellige begreber om afstande som jeg har skitseret ovenfor er blevet ganske relative begreber.

Jeg er flyttet til en lille by, hvor jeg bor meget tæt på mine naboer. Nogle er mine gode, nære venner. Andre er ved at blive det.

Jeg føler at her i Alling, er det at BO tæt på hinanden og VÆRE tæt på hinanden, langt mere sammenfaldende end jeg har oplevet tidligere og end jeg havde turdet håbe på. Man kender hinanden, tager ansvar for hinanden og vil hinanden.

Min opfattelse af tiden har ændret sig. Der er nu faldet ro på. Ikke flere flytterier om hjørnet ude i fremtiden. Jeg har oplevet at fra altid at have små bidder af tid foran mig, der ofte var kvælende nøje definerede, før jeg nåede til dem, så har jeg nu en linie af tid foran mig uden synlige knæk.

OG jeg har erfaret at selvom Christiansborg er lang væk, så kom det pludseligt helt tæt ind på livet af mig, da vore regioner i samarbejde med sundhedsministeren begyndte at rode voldsomt op i det, jeg har valgt at bruge resten af mit liv på, og hvilket jeg har brugt de sidste knap 15 år på at dygtiggøre mig i. Det samme erfarede lærerne jo også.

Jeg har oplevet at skulle udfylde tre formularer og kunne forvente godt et halvt års ekspeditionstid for at sætte et gyngestativ op foran vores beboerhus, men også oplevet at skriver man en mail ud mhp  hjælp til at etablere en terasse på måske 60 kvadratmeter, så kommer der sgu folk!

 

Så det jeg gerne vil, er at opfordre til at man vurderer sine afstande. At man tager det med sig, når man tænker sig om.

Hvor står man? Ikke kun geografisk, men også følelsesmæssigt, tidsmæssigt og værdimæssigt. Hvis man flyttede sig på en af de fire akser, ville verden så ikke pludselig se helt anderledes ud? Kunne man så måske forstå, hvorfor han, hun, de eller dem, gjorde som de gjorde? Kunne man måske finde lidt ro? Holde igen? Gøre mere? Eller slet ingenting?

Det er meget let, når det hele går hurtigt, at hænge sin hjerne på en krog og flyde med strømmen, men man bør altid vurdere, hvor man står, hvad ”afstanden” er til ”alt det andet”

Så tror jeg man er nået et godt stykke ad vejen og indtil videre har den vej ført mig til Alling, hvor jeg og min familie er landet ganske solidt.

 

Vi begynder at vide, hvor vi står.

 

 

Tak og Glædelig Sankt Hans